Episode 65 · 9. sep. 2026
ChatGPT Ads er live! De første resultater er her
ChatGPT Ads er nu live i Danmark, og jeg har testen det af for dig. Hør om mine første erfaringer og resultater med annonce-platformen, og få gode tips til hvordan du bør og ikke bør gribe det an. Det er nemlig ikke altid, at du skal tolke isoleret på kampagne-statistikker. Og slet ikke fra ChatGPT Ads.
Til dig der hellere vil læse end lytte:
ChatGPT Ads er landet i Danmark: De første resultater er klar
Tilbage i april 2026 åbnede OpenAI for annoncer i ChatGPT i USA. Dengang var det dyrt og mest de allerstørste brands, som kunne afsætte over en million kroner til en enkelt testkampagne, og resultaterne var blandede.
Tirsdag d. 1. september 2026 åbnede OpenAI ChatGPT Ads for alle annoncører i EU, og alle danske virksomheder kan i princippet selv oprette en konto og gå i gang med at annoncere, uden om bureauer eller OpenAIs eget salgsteam.
Jeg har brugt den første uge på at sætte kampagner op, læse dokumentationen grundigt og teste platformen af for Generaxion. Her er, hvad jeg har fundet ud af.
Spørgsmål, der melder sig hurtigt
Når man som annoncør sætter sig ind i en ny platform, er der nogle helt basale spørgsmål, der melder sig, fx:
Kan man se, hvad brugerne konkret har spurgt ChatGPT om, inden de så en annonce? Nej. OpenAI giver ikke annoncører adgang til brugernes samtaler eller søgehistorik. Annoncører får udelukkende såkaldt aggregerede performance-tal.
Kan man se, hvem der har klikket på en annonce? Nej. Der er ingen adgang til individuelle brugeres identitet eller adfærd, kun samlede tal for visninger, klik og konverteringer.
Kan man prøve platformen af for et lille beløb, for eksempel 50 kr om dagen? Nej. Der er et minimum dagsbudget, som ligger et godt stykke over det niveau, hvilket jeg vender tilbage til.
Hvem ser overhovedet annoncerne?
Bemærk at det ikke er alle ChatGPT-brugere, der ser annoncerne. De vises kun til brugere på de to billigste niveauer: Free, som er den gratis udgave, og Go, som er det billigste betalte abonnement til omkring 65 kr om måneden. Betaler man derimod for Plus, Pro, Business eller Enterprise, ser man slet ikke reklamer i ChatGPT.
Det betyder, at den målgruppe, man rammer med ChatGPT Ads, pr definition er brugere, der enten ikke betaler noget som helst for ChatGPT, eller som nøjes med den billigste løsning. Det siger ikke i sig selv noget om, hvor købedygtige de er, men det er et andet segment, end man møder på Google eller Meta, hvor der ikke findes et prisniveau, der sorterer brugerne fra hinanden på samme måde. Der findes umiddelbart ingen officielle tal for, hvor mange danskere der bruger Free og Go frem for et betalt abonnement uden reklamer.
To kampagnetyper: Standard og Produktfeed
Strukturen i ChatGPT Ads Manager minder om de fleste andre annonceplatforme, med tre niveauer: Kampagne, annoncesæt og annonce. Når du opretter en ny kampagne, skal du først vælge kampagnetype, og her er der lige nu kun to muligheder, mod fx seks i Meta Ads manageren.
Den første mulighed hedder Standard. Det er den klassiske model, hvor man selv bygger annoncen op fra bunden med et billede, en titel og en beskrivelse, og selv vælger målretningen.
Den anden hedder Produktfeed og er målrettet webshops. I stedet for at bygge annoncer manuelt uploader man sit produktkatalog, altså det samme feed, som man typisk allerede bruger til Google Shopping. Systemet genererer derefter automatisk annoncer ud fra produkterne, og titel og beskrivelse hentes direkte fra feedet. ChatGPT vælger selv det mest relevante produkt at vise, når en bruger spørger ind til noget, der matcher.
Det gør kvaliteten af feedet helt afgørende. Rodede eller mangelfulde produkttitler bliver til rodede eller mangelfulde annoncer, fordi teksten bruges ordret. Det er også værd at bemærke, at produkter i et manuelt uploadet feed udløber efter to uger, hvorfor OpenAI anbefaler en hostet URL eller en automatisk SFTP-forbindelse, så feedet opdateres af sig selv. Systemet understøtter op til flere millioner produkter pr annoncekonto, så det er bygget til at kunne håndtere selv de største danske webshops.
Tre kampagnemål: Rækkevidde, Trafik og Konverteringer
Uanset hvilken kampagnetype man vælger, skal man også vælge et mål. Der er tre muligheder.
Rækkevidde bruges, når målet er kendskab eller branding. Her betaler man per 1.000 visninger, det som i branchen kaldes CPM (Cost Pr Mille, hvor mille er latin for tusind, ikke million).
Trafik bruges, når målet er at sende brugere hen på et website. Her betaler man per klik, altså CPC (Cost Pr Click).
Konverteringer bruges, når man optimerer efter en konkret handling, som man selv definerer, for eksempel et køb, en tilmelding eller en booking. Her er en vigtig detalje: selvom målet er konverteringer, betaler man stadig per klik, ikke per konvertering. Systemet bruger konverteringsmålet som et signal til at vise annoncen til dem, der er mest tilbøjelige til at konvertere, men regningen udløses stadig af klikket. Det kaldes oCPC, optimized CPC. Ud fra de tal kan man selv beregne sin CPA (Cost pr Acquisition) eller CPL (Cost pr Lead) ved hjælp af data fra eget website eller webshop.
Værd at bemærke er, at produktfeed-kampagner fra start kun har kunnet køre på Rækkevidde og Trafik. Konverteringsmålet er på vej ud i det, OpenAI kalder en åben beta, altså en testfase, hvor funktionen er tilgængelig, men stadig bliver finjusteret.
Skal man bruge konverteringsmålet, kræver det desuden, at man har sat sporing op, enten via OpenAIs egen pixel eller via en Conversions API, som sender data server-til-server direkte fra egen server til OpenAI. Kører man begge dele samtidig, hvilket anbefales, skal man sørge for deduplikering, så den samme konvertering ikke tælles dobbelt. Det kan være en tung teknisk opgave at implementere korrekt, og her er det værd at kende til Stape, som allerede er kendt fra server-side tracking til blandt andet Google og Meta.
Stape tilbyder en løsning til Google Tag Manager, der gør det muligt at sætte OpenAIs pixel op uden at skrive kode selv, og som automatisk kan mappe eksisterende GA4-hændelser over til OpenAIs annonce-events.
Målretning: Hvad der virker, og hvad der ikke virker
I den officielle hjælpeartikel til annoncører fremgår det, at man kan målrette geografisk og bruge såkaldte custom audiences, altså egne kundelister eller målgrupper, man uploader, ligesom man kender det fra for eksempel Meta.
Men desværre fremgår det ikke så tydeligt at custom audiences faktisk ikke virker, hvis man målretter mod brugere i EU. I hvert fald ikke pr d. 8. september 2026, hvor denne episode er lavet.
Det fremgår kun af OpenAIs udviklerdokumentation, ikke af den vejledning, annoncører typisk læser, når de sætter en kampagne op. I udviklerdokumentationen står der helt konkret, at personaliserede annoncer baseret på egne datalister ikke er tilgængelige for kampagner, der målretter brugere i EU, herunder Danmark.
Det betyder, at hverken inklusion, eksklusion eller budjustering baseret på egne målgrupper virker i Danmark lige nu, selvom man som annoncør sagtens kan oprette en audience og uploade en kundeliste i selve værktøjet. Begrænsningen ligger i, at audiencet ikke kan kobles på en kampagne, der målretter EU.
Som dansk annoncør må man derfor basere sin målretning på geografi, sprog, enhedstype og kontekst-tips i stedet. Begrænsningen hænger sandsynligvis sammen med databeskyttelseslovgivningen i Europa og er formentlig midlertidig.
15€ om dagen som minimum
Minimum dagsbudget i ChatGPT Ads er sat til 15 euro pr kampagne, svarende til lidt over 100 kr om dagen eller cirka 3.500 kr om måneden pr kampagne. Det er værd at bemærke, at det gælder pr kampagne.
OpenAI anbefaler selv, at man opdeler forskellige mål, markeder og produktkategorier i separate kampagner, hvilket hurtigt kan gange minimumsbudgettet op, hvis man for eksempel både kører en rækkevidde- og en trafikkampagne, eller tester flere markeder samtidig. Det bør indregnes i det samlede budget fra start.
Sådan laver du ChatGPT Ads kampagner
Tre begreber er værd at kende, når man sætter en kampagne op.
Det første er kontekst-tips, som ligger på annoncesæt-niveau, ét niveau under selve kampagnen. Her beskriver man med ord eller sætninger, hvilke samtaler, emner eller situationer produktet eller ydelsen er relevant i.
Det er vigtigt at forstå, at det ikke er søgeord i klassisk forstand. En liste af enkeltord matcher ikke præcist, sådan som man kender det fra Google Ads. OpenAI anbefaler i stedet naturlige sætninger, der beskriver de behov eller situationer, en bruger kunne være i. Det er heller ikke en garanti for visning, kun et signal til systemet.
Det andet er forespørgselsparametre, herunder UTM-koder, som er en teknisk, men nyttig metode til at spore trafikkens oprindelse. Man kan tilføje parametre til landingssidens URL, der fortæller præcis, hvilken kampagne, hvilket annoncesæt og hvilken annonce der genererede besøget. Indbyggede koder som campaign_id, ad_group_id og ad_id udfyldes automatisk med de rigtige data.
Parametrene kan sættes op på flere niveauer, fra den enkelte annonce til hele kampagnen, og en indstilling direkte i URL'en på en enkelt annonce overruler altid de mere overordnede indstillinger.
Det tredje er selve annoncen. Formatet er ret fast: et kvadratisk foto eller en grafik, hvor OpenAI anbefaler et enkelt og tydeligt motiv frem for noget rodet eller abstrakt, da annoncen også skal fungere i et lille format på en smartphone. Dertil kommer en titel på op til 50 tegn og en beskrivelse på op til 100 tegn, hvilket er markant mindre end de tegn, man har til rådighed i en Google-søgeannonce.
De første tal fra en dansk testkampagne
Siden selvbetjeningen åbnede den 1. september, har jeg selv sat kampagner op til Generaxion. En trafikkampagne med tre topfunnel brand-annoncer linkede ind til forsiden af Generaxions danske website, med det formål at teste kanalen af og få trafik ind, ikke at konvertere.
Efter en uges kørsel var der brugt knap 4.000,- kr. Der havde været knap 25.000 visninger og godt 600 klik, en klikrate på 2,5 procent. Gennemsnitsprisen per klik lå på cirka 6,- kr, og CPM'en, altså prisen per 1.000 visninger, lå på cirka 150,- kr.
Til sammenligning har amerikanske annoncører tidligere oplevet klikrater på under 1 procent. De 2,5 procent er altså markant højere, om end det er for tidligt at konkludere for meget ud fra et enkelt eksempel med et beskedent budget i en opstartsperiode. Det er dog et opløftende første signal, og testene fortsætter her hos Generaxion for at indsamle mere data. Hos Generaxion har vi desuden allerede flere kunder aktive på platformen.
Pas på med at stole blindt på tallene
Det vigtigste, jeg vil have læserne til at tage med fra den her gennemgang, er, at ChatGPT Ads er et medie, der sagtens kan starte en kunderejse, selvom det aldrig kommer til at fremgå af statistikken, at det gjorde det.
Forestil dig for eksempel en bruger, der spørger ChatGPT om gode råd til løbetræning. Lidt senere i samtalen spørger brugeren ChatGPT til råds om løbesko og får både nogle konkrete skomodeller anbefalet, og måske også en fysisk sportsbutik i nærheden, som en ChatGPT-annonce har peget på.
Går brugeren derefter på Google og søger på den specifikke løbesko, hvis navn de nu kender, og klikker på et organisk søgeresultat, får ChatGPT Ads ingen tilskrivning i statistikken. Google-søgningen vil stå som startpunktet, men i virkeligheden var det ChatGPT-annoncen, der satte hele købsrejsen i gang.
Går den samme bruger i stedet ned i den fysiske sportsbutik og køber skoene der, vil man heller aldrig kunne se i sine data, at det var ChatGPT Ads, der reelt startede købsrejsen.
Pointen er, at man ikke bør kigge alene på klik og konverteringer i ChatGPT Ads-manageren og konkludere, om kanalen virker eller ej. De tal, man kan se, fanger kun en lille del af den reelle effekt. Det princip gælder for de fleste marketingkanaler, men specielt her, fordi ChatGPT netop er startpunktet for rigtig mange researchprocesser - længe før nogen er klar til at klikke på noget som helst, og slet ikke købe.
Det betyder ikke, at tallene skal ignoreres, men at de bør bruges sammen med brede marketing KPI'er, for eksempel om den samlede trafik på website eller webshop er stigende, eller om brandsøgninger på firmanavnet stiger i den periode, hvor ChatGPT Ads kører. Det er ofte der, man finder den effekt, som kampagnestatistikken alene ikke kan vise.
Kort opsummeret
ChatGPT Ads er nu live i Danmark, og alle virksomheder kan i princippet selv oprette en konto og komme i gang, uden om bureauer eller OpenAIs eget salgsteam. Ligesom med Meta og Google Ads.
Men sporing og teknisk opsætning er ikke for begyndere. Og det er værd at sætte sig grundigt ind i strukturen, før man går i gang.
Og vigtigst af alt: Undlad at konkludere for hurtigt ud fra tallene i systemet. ChatGPT Ads kan sagtens starte kunderejser, som aldrig bliver tilskrevet korrekt til kanalen. Se derfor bredere på virksomheds samlede digitale performance, ikke kun på klik- og konverteringsdata i ChatGPT Ads manageren.
Vil du gerne høre mere om mulighederne med ChatGPT Ads for din virksomhed? Ræk blot ud til mig på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/thaastrupleth/